---
title: "Historie"
date: "2025-12-03"
created: "2025-01-02"
---

# Et historisk overblik

[Hjem](https://aarhusomegn.dk/)

                    [Om Århus Omegn](https://aarhusomegn.dk/om-aarhus-omegn)

                [Historie](https://aarhusomegn.dk/om-aarhus-omegn/historie)

## Tidslinje

25. august 1953Januar 1988Oktober 19972003

## 25. august 1953

Boligselskabet Aarhus Omegn stiftes. Bestyrelsen består primært af aktive erhvervsfolk.

## 25. august 1953

Boligselskabet Aarhus Omegn stiftes. Bestyrelsen består primært af aktive erhvervsfolk.

                                Luk

## Januar 1988

Århus Omegn indgår en administrationsaftale med Århusbo. En aftale, der løber frem til oktober 1997 og som omfatter de fire afdelinger: Møllevangen (senere afd. 21), Borgmester Jakob Jensens Gade (senere afd. 22), Skt. Markus Kirkeplads/Grønnegade (senere afd. 23) og Finsensgade (senere afd. 25) – i alt 274 boliger, fire erhvervslejemål og en børneinstitution.

## Januar 1988

Århus Omegn indgår en administrationsaftale med Århusbo. En aftale, der løber frem til oktober 1997 og som omfatter de fire afdelinger: Møllevangen (senere afd. 21), Borgmester Jakob Jensens Gade (senere afd. 22), Skt. Markus Kirkeplads/Grønnegade (senere afd. 23) og Finsensgade (senere afd. 25) – i alt 274 boliger, fire erhvervslejemål og en børneinstitution.

                                Luk

## Oktober 1997

Sammenlægning med Byggeselskabet Århusbo.

## Oktober 1997

Sammenlægning med Byggeselskabet Århusbo.

                                Luk

## 2003

Det bliver besluttet at omdanne Boligselskabet Århus Omegn til en forening, nemlig Boligforeningen Århus Omegn. Beboerne får i den forbindelse den fulde indflydelse i Århus Omegn, og siden da har repræsentantskab og organisationsbestyrelse udelukkende bestået af beboere fra Århus Omegns boliger.

## 2003

Det bliver besluttet at omdanne Boligselskabet Århus Omegn til en forening, nemlig Boligforeningen Århus Omegn. Beboerne får i den forbindelse den fulde indflydelse i Århus Omegn, og siden da har repræsentantskab og organisationsbestyrelse udelukkende bestået af beboere fra Århus Omegns boliger.

                                Luk

![](https://aarhusomegn.dk/i/MOLIRIMEDIA/81e99a3d-432a-40d8-f659-08de2db29240?width=800)

**Århus Omegn spænder over en mangfoldighed af bebyggelser**
Århus Omegn er en almen boligforening, der i dag administrerer cirka 3.200 boliger. Boligerne ligger i alle typer byggeri - fra traditionelt murstens- og betonbyggeri til moderne tæt-lav byggeri. Boligerne er fordelt på 20 afdelinger i hhv. Viby, Hasselager, Solbjerg, Risskov, Lystrup, Aarhus C, Aarhus V og Aarhus N.
Der er tale om 20 selvstændige afdelinger, der hver især vælger afdelingsbestyrelse blandt afdelingens beboere. Afdelingsbestyrelsernes opgave er at varetage afdelingens interesser.

Boligforeningens første byggeri blev igangsat i 1955 på Kaj Munks Vej i Viby og fik navnet Præstevangen. De første beboere flyttede ind i 1957 i det på den tid luksusbetonede betonbyggeri. Afdelingen blev færdiggjort i 1968.

Efter Præstevangen fulgte Rosenhøj i slutningen af 1960´erne, også beliggende i Viby. Afd. 2, Rosenhøj er Århus Omegns største afdeling bestående af 840 boliger. Byggeriet var en del af Sydjyllands-planen\* og er, som det eneste byggeri af sin art, opført i fire etager. I 2014-2017 gennemgik Rosenhøj en omfattede renovering og omfatter i dag 808 boliger og 22 rækkehuse.

Også afd. 6, Elstedhøj og afd. 9, Grøfthøjparken er opført i beton, men fra 1982 er alt byggeri opført i mursten med rækkehusbebyggelsen for handicappede i Grøfthøjparken (afd. 3) som første byggeri. Herefter fulgte bebyggelser i Skovhøj (afd. 10), Egevangen (afd. 11), Majsmarken (afd. 14), Matildelundsvej (afd. 16) og endnu et byggeri i Skovhøj (afd. 17). Sidstnævnte udlejes fortrinsvis til ansøgere over 55 år. I 2012 kom nye rækkehuse i Solbjerg til (afd. 20), og to afdelinger i hhv. Hasselager og Elev kom til i 2013 (afd. 18+19). I 2014 blev afd. 18, Fuglekærvænget i Hasselager nomineret til Aarhus Kommunes arkitekturpris for smukt og godt nybyggeri. I 2023 opførte vi to nye afdelinger i henholdsvis Solbjerg (afd. 8) og Risskov (afd. 30).
I begyndelsen af 2026 er 60 boliger klar til indflytning i Hasselager, nærmere betegnet på Kolt Østerparken.

De fire afdelinger, som oprindeligt tilhørte Århusbo, er alle opført i mursten. Den ældste afdeling er afd. 21, Møllevangen, der blev opført i 1948-50 og består af 24 rækkehuse. Alle rækkehusene er blevet renoveret i 2014-2015.

I afd. 22, Borgmester Jakob Jensens Gade ligger en enkelt fritliggende blok med 28 boliger, der alle har altan mod Vestre Ringgade. Den største afdeling i det tidligere Århusbo er beliggende på Skt. Markus Kirkeplads/Grønnegade (afd. 23), opført i 1953-59, bestående af 117 boliger opført uden altan, siden er der dog tilkøbt og monteret altan på enkelte boliger. Den yngste afdeling fra Århusbo er fra 1962-64 og er beliggende i Finsensgade (afd. 25) i Århus Nord. Afdelingen rummer 105 boliger og er opført i syv etager med elevator.

\* Sydjyllandsplanen var en plan for støttet [montagebyggeri](https://da.wikipedia.org/wiki/Montagebyggeri "montagebyggeri") udviklet og forvaltet af Boligministeriet i begyndelsen af 1960´erne. Princippet var, at der ved opførelse af standardiseret elementbyggeri skulle skaffes gode boliger til billige penge, herunder især lave omkostninger ved opførelse.
